7 trin til at shifte din energi på de dårlige dage - Psykoterapeut Merete Bøgh Kristensen

7 trin til at shifte din energi på de dårlige dage

Altså de dage, hvor du føler dig trist, ensom, alene, ikke-forstået, fortabt eller uinspireret. Eller hvor det hele bare føles håbløst, og du har svært ved at finde motivationen til at fortsætte.

For let’s face it: De dage og de følelser er jo nu engang en del af livet. Vi slipper ikke udenom dem. De vil poppe op fra tid til anden.

Og vi forværrer kun situationen for os selv, når vi forsøger at flygte fra dem (og ja; vi har allesammen mange finurlige metoder til at forsøge at flygte fra os selv - Jo, også dig ;-)… Men mere om det en anden gang).

Når de dårlige dage og de lavt vibrerende følelser kommer, kan det for mange af os være svært at finde ud, hvad vi skal stille op med dem… Især når vi nu ikke bare må flygte fra dem…

Men hvis vi ikke får håndteret de dårlige dage og de svære følelser, kan vi komme til at hænge fast i dem for længe. Og når vi hænger fast i de tunge følelser, sænker vi vores vibration og vores energi.

Dermed reducerer vi også kontakten til vores intuition, og så bliver det sværere for os at mærke, hvad vi har brug for, hvad vores næste skridt skal være samt ikke mindst at tage handling på det.

Her er 7 vigtige trin til at hjælpe dig med at shifte din energi og komme tilbage på sporet:

  1. Accepter det og vær nænsom mod dig selv:
    Det er, hvad det er. Og det er der af en god grund og med en god intention. Altid. Prøv at se på det som en mulighed for at lære noget om dig selv og din måde at håndtere udfordringer på.

  2. Få det ud:
    Græd, slå i en pude, tillad følelsen; rum den og mærk den. Byd følelsen velkommen og iagttag den. Tænk på følelsen som et bølgeskvulp: Den skyller ind over dig og forstærkes måske, når du byder den velkommen. Men som regel kun kortvarigt. Derefter trækker den sig tilbage igen - og efterlader dig mere frisk og “ren”, end før.

  3. Skriv det ned:
    HVORFOR har jeg det sådan her? Tag ansvar for dig selv og dine følelser. Er der noget gammelt, der heles op på? Er der sunde grænser, der skal sættes? Er der forhold i dit liv, der skal ændres på? Giv dig selv tid og plads til at reflektere over dine følelser og tanker, og prøv at finde nye perspektiver på situationen.

  4. Bevæg dig:
    Gå en tur, træn, dyrk yoga. Bevægelse ændrer kroppens frekvens, og du kan derfor hjælpe dig selv til at shifte din energi og vibration. Prøv at vælge en aktivitet, der passer til din energi og dit humør. Hvis du har brug for at slappe af, kan en gåtur i naturen være en god idé. Hvis du har brug for at få pulsen op, kan du prøve at løbe eller tage en cykeltur.

  5. Tag en pause:
    Hvis du har mulighed for det, kan det være en god idé at tage en pause fra det, der fylder mest i dit liv lige nu. Det kan være en dag på sofaen med en god bog eller en serie, eller det kan være en weekendtur til et sted, der giver dig ro og fornyet energi.

  6. Find glæden og mærk taknemmeligheden:
    Glæde og taknemmelighed er følelser med en meget høj vibration. Så prøv at fokusere på de ting i livet, der giver dig glæde og gør dig taknemmelig. Det kan være små ting som en kop kaffe med en ven eller en gåtur i solen, eller det kan være større projekter, der får dit hjerte til at banke. Prøv at finde en balance mellem at tage ansvar for de udfordringer, du står overfor, og at nyde livet og det, der gør dig glad.

  7. Søg eventuelt støtte:
    Det kan være en stor hjælp at have nogen at dele sine tanker og følelser med. Det kan være en ven, et familiemedlem eller en professionel terapeut. Det vigtigste er, at du har nogen, der lytter og støtter dig, når du har brug for det.